Indeks | Sitemap | Print
Nyheder
 

Du er her: Forsiden St. Restrup Landsbyforeningen St. Restrup Vedtægter

Vedtægter for Landsbyforeningen St. Restrup

 

 

                                                                                                                                   11.april.2013

 

Vedtægter for Landsbyforeningen St. Restrup

 

§ 1
Foreningens navn er “Landsbyforeningen St. Restrup ”, hvis geografiske afgrænsning er Restrupområdet.

 

§ 2
Landsbyforeningen, har følgende formål:

 

  • at være paraplyorganisation for gruppers og enkeltpersoners aktiviteter, der fremmer deltagelse i det lokale liv i St. Restrup og gør det til et attraktivt område at bo i, så det samtidig tiltrækker nye beboere til området
  • at varetage landsbyens interesser og kontakter til myndigheder, presse, nabolandsbyer, mv.
  • at være ansvarlig for ansøgninger om tilladelser og ressourcer til at gennemføre aktiviteter, der har til formål at udvikle området
  • at være ansvarlig for driften af Forsamlingshuset, St. Restrup Friskole
  • at tage initiativ til og organisere tiltag, der fremmer foreningens formål og i øvrigt støtte op om, at ideer fra grupper og enkeltpersoner løbende bliver afprøvet
  • at være ansvarlig for drift og vedligeholdelse af landsbyforeningens hjemmeside

 

§ 3
Som medlem kan optages alle bosiddende i Landsbyforeningens område. Medlemskabet er et dobbeltmedlemsskab gældende for både Landsbyforeningen og Forsamlingshuset.

 

Medlemmer, der fraflytter St. Restrup kan fortsat være medlem på lige fod med bosiddende beboere.

 

 

 

§ 4
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling.

 

Bestyrelsen er samtidig bestyrelse for Den selvejende Institution, Forsamlingshuset St. Restrup Friskole.

 

Alle bestyrelsesmedlemmer skal være bosiddende i foreningens område.

 

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

 

§ 5
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

 

Den ordinære generalforsamling afholdes senest udgangen af april måned, og indkaldes med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelse sker ved annoncering på hjemmesiden og ved e-mail.

 

Medlemmer, der ikke kan modtage e-mail, varsles på anden måde.

 

Generalforsamlingen afholdes som en fælles generalforsamling for Landsbyforeningen, St. Restrup og Forsamlingshuset, St. Restrup Friskole.

 

Der aflægges formandsberetning og regnskab for begge.

 

 

 

Bestyrelsen vælges for en 2 årig periode. Halvdelen af bestyrelsen er på valg i henholdsvis lige og ulige år.

 

Valg: Der vælges

 

  • bestyrelsesmedlemmer, der er på valg

 

  • 1 bestyrelsessuppleant for 1 år

 

  • 2 interne revisorer. Valgperioden er 2 år. Der vælges en i lige år og en i ulige år.
  • 1 revisorsuppleant for 1 år

 

 

 

Dagsorden på den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2.
Bestyrelsens beretning for Landsbyforening og Forsamlingshus
3. Kassererens fremlæggelse af de reviderede regnskaber
4. Behandling af indkomne forslag
5.
Fremlæggelse og godkendelse af årets budgetter
6. Valg til bestyrelsen og 1 bestyrelsessuppleant. Det angives, hvem der er på valg

 

7. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Det angives, hvem der er på valg

 

8. Eventuelt

 

 

 

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være modtaget på formandens adresse senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.

 


§ 6
Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, som ikke behøver at være medlem af foreningen. Stemmeret på generalforsamling kan kun udøves af medlemmerne personligt. Medlemskab er et husstandsmedlemsskab. For hver husstand kan afgives to stemmer. Skriftlig afstemning kan begæres af bestyrelsen eller af minimum et medlem.

 

§7

 

Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af bestyrelsen, eller når mindst 25 % af medlemmerne skriftligt anmoder herom. Indkaldelsen sker med mindst 2 ugers varsel.

 

 

 

§ 8
Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange årligt og i øvrigt efter behov.

 

Bestyrelsesmøde afholdes, hvis formanden eller mindst halvdelen af bestyrelsen begærer det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når minimum halvdelen af dens medlemmer er til stede.

 

Der kan normalt kun træffes beslutninger i sager, der er optaget på dagsordenen.

 

Dagsorden til de ordinære bestyrelsesmøder udsendes senest 5 dage før mødet.
Alle sager afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 9
Bestyrelsen repræsenterer Foreningen i alle anliggender. Ved udstedelse af dokumenter, som er hæftende for foreningen, kræves underskrift af formanden og mindst 3 af bestyrelsens medlemmer.

 

 

 

§ 10

 

Landsbyforeningen kan oprette en fond eller en særlig pulje til at varetage eventuelle midler fra salg af Forsamlingshuset, St. Restrup Friskoles ejendom, testamentariske gaver eller andre donationer og bidrag.

 

I så fald udpeges en bestyrelse, som udarbejder en fundats, der beskriver formålet og procedure for uddeling af midler.

 

Bestemmelserne for uddeling skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Forsamlingshusets vedtægter.

 

 

 

§ 11
Ændring af vedtægterne kan ske på en ordinær eller en ekstraordinær generalforsamling, hvor 2/3 af de fremmødte stemmer for.
Såfremt et flertal, men ikke 3/4 stemmer for, indbringes forslaget for en ekstraordinær generalforsamling, hvor afgørelse sker ved simpelt flertal.

 

§ 12
Foreningen kan kun opløses på en ordinær eller en ekstraordinær generalforsamling, hvor 2/3 af foreningens medlemmer stemmer for.
Såfremt det nødvendige flertal ikke opnås, indbringes forslaget for en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes 2 – 4 uger efter den ordinære generalforsamling, hvor afgørelse sker ved simpelt flertal blandt de fremmødte.

 



 

Nærværende vedtægter for “Landsbyforeningen St. Restrup ” er vedtaget af de fremmødte på den ordinære generalforsamling, afholdt 11. april 2013.

 

 

 

Vedtægterne afløser Landsbyforeningens vedtægter, vedtaget på den ordinære generalforsamling 13. marts 2007.

 

 

 

Vedtaget på den ordinære generalforsamling  d. 11. april 2013.

 

 

 

 

 

 

 

Gert Thomsen, dirigent.

 

 

 

Arne Stubberup, formand.

 

 
 
Krogh Nielsen ApS   Kvist & Kristensen   ledig_annonceplads.gif   Ledig annonceplads   WebHouse ApS