St. Restrup – en egn vi skal værne om og udvikle

Til enhver god historie hører lidt forhistorie

1912. 50 husmandsbrug bliver udstykket fra St. Restrup Herregaard. 50 ildsjæle med familier køber en lod jord og bygger nye hjem. Andre ildsjæle skaber en højskole, der snart bliver højskolen for husmandssønner og -døtre.
Både husmandskolonien og højskolen blev en stor succes. Husmændene drev deres ejendomme som mønsterbrug, der blev besøgt af husmænd fra det ganske land. Og husmændene engagerede sig i egnen og landet som sådan. Nogle blev fremtrædende mænd i organisationer, én blev socialdemokratisk landstingsmand. Men ellers var de fleste Radikale, tiltalt af dette partis liberale og sociale tankegang, og understøttet af en meget aktiv Højskole

 

1962. 50 års jubilæet for udstykningen blev holdt i riddersalen på højskolen. Den blev transmitteret direkte i Danmarks Radio. Landbrugsminister Karl Skytte holdt hovedtalen. Her blev de 50 mønsterbrug rost til skyerne. Man kunne konstatere, at der var 18 foreninger i St. Restrup, og stort set alle var medlem af Gartnernes Salgsforening – hvor man blandt andet leverede kartofler, grønsager, bær og pilegrene.

 

Der var en aktiv friskole foruden altså Højskolen. Husmandsforeningen fungerede som den samlende paraply for fællesskabet.

 

Man var stolt af en egn der oftest blev omtalt som Husmandskolonien St. Reestrup, og hvor der tit kom gæster i busser fra alle egne i landet for ar se mønsterbrugene.

 

1972. Det begyndte at imidlertid skrante i kolonien. Højskolens radikale tid og samlingspunkt for egnen var forbi. Friskolen sang på sidste vers som skole. Mejeriet var lukket, Fællesmekaniseringen var på vej til at dø, Restrup Mølle lukkede. Købmandsbutik som detailforretning lukkede, Esthers ishus lukkede i løbet af 70’erne. Tømrerforretningen på NIbevej lukkede, flere og flere af koloniens husmænd afhændede besætningerne.

 

2000. Der var stort set lukket og slukket for husmandskolonien. Ikke flere malkekøer, ikke flere grise. Ja, kun en enkelt familie levede af landbrug.

 

2005. En ny slags koloni har set dagens lys.
 
I dag er de fleste af de 50 ejendomme blevet rammen om familier, der har valgt et af husmandskoloniens ejendomme – ikke for at finde et levebrød af jorden, men fordi St. Restrup er et dejligt sted at bo – midt i naturen, tæt på byen og med de muligheder, der ligger i at bo tæt på naturen og i smørhullet mellem Nibe og Aalborg!

 

Der har været antydning af en tendens til at følge udviklingen i det øvrige land med hensyn til at nedlægge ejendomme og samle jorden i større ejendomme og efterlade nedlagt landbrug med en smule jord. Men heldigvis er det kun sket i begrænset omfang og forhåbentlig stoppet nu. Kravet til rationelle landbrugsbedrifter skal være store, og jorden fra et enkelt husmandsbrug – omkring 5 ha. agerjord batter ikke meget.

 

St. Restrup egner sig ikke til at blive brugt til skabelse af store brug.

 

I udstykningen fra St. Restrup Herregård i 1912 var der omkring 1000 tdr. land, der blev opdelt i 50  små lodder, som i dag udgør strukturen i området. Hver gang man nedlægger et husmandssted, kan man inddrage 5-6 hektar agerjord til en større gård.

 

Omkostningerne for egnen er urimelig stor.

 

St. Restrup – en livsstilskoloni, som fortjener at blive værnet om

At St. Restrup har udviklet sig til at være en ”livsstilskoloni” betyder, at de mennesker, der bor på de gamle husmandssteder, ikke lever af jorden, men fordi de som nævnt finder stederne som attraktive rammer om familieliv.

Der er foruden landbrugsejendommene også en del parcelhuse i området, og folk der bor i disse huse har valgt at bo der formentlig at samme grunde som de der vælger at bo i ejendommene:bl.a. nærhed til naturen, den attraktive beliggenhed.

 

Da der var husmandskoloni var det klart, hvad målet var, nemlig at få et mønsterbrug, hvor familiernes eksistens var sikret ved at drive landbrug.

 

I dag hvor egnen stille og roligt er blevet en ”livsstilskoloni”, er der ikke på samme måde konkret og indlysende mål med at bo her.

 

Men det har vist sig, at der blandt en stor kreds af beboere på egnen er en fælles interesse for at gøre Restrup til en anderledes ”koloni” , at der er en interesse for på mange måder at gøre det endnu mere attraktivt at bo på denne egn, der rummer så megen natur og kulturel historie.

 

Visionerne er, at Restrups små brug bliver bevaret som fornuftige rammer om familieliv, der realiserer drømmen om et sted med jord og muligheder for at udvikle mangfoldige ideer: Heste, får, kødkvæg, energipil, skov, juletræer, vindyrkning , korndyrkning til opvarmning, rapsolie til bilen, osv. osv.

 

Hvis man går, cykler, kører eller rider på vejene i St.  Restrup i dag:, kan man fryde sig over det løft mange såvel ejendomme som parcelhuse har fået inden for de seneste 10 år. Hvor mange landdistrikter ser ud til at sygne hen, så er der i St. Restrup store potentialer for det modsatte.

 

Landsbyforeningen er parat til at ude sin indsats for det.

 

Og vi er ikke alene!
Ingen har i det seneste halve års tid undgået at bemærke, at der er en stor politisk interesse for at tilføre landdistrikter ressourcer, både i form at konsulenthjælp og tilskud. Fra EU er der fra 2006 afsat et meget betydeligt støtteprogram netop til landdistrikterne.

 

I forbindelse med kommunesammenlægningen har Aalborg Kommune et særligt fokus på landdistrikterne.

 

 

Du kan også tjekke bogen om Store Restrup: sites.google.com/site/restrupbogen/home