Indeks | Sitemap | Print
Nyheder
 

Du er her: Forsiden Projekter Cykelstigruppen

Cykelstigruppen


Projekttitel: Cykelstigruppen

 

Projektbeskrivelse: Begrundelsen for gruppens dannelse var Aalborg kommunes beslutning  om at etablere dobbeltrettet cykelsti i Nibevejs nordside mellem Frejlev og Sønderholm.

 

Alle var meget tilfredse med at det var besluttet at oprette cykelsti, men en gruppe beboere i St. Restrup samlede en række argumenter for, at en enkeltrettet løsning med cykelsti i begge sider burde overvejes endnu engang.

 

Argumentationerne drejede sig om tre områder:

  • Sikkerhed. Gruppen havde lavet en detaljeret beskrivelse af ruten hvad vejkryds og indkørsler, og sammenholdt med anbefalingerne i Vejdirektoratets vejledning mht etablereing af cykelstier
  • Strækningens klassificering som Marguerite rute.
  • Signalværdien i at få samme slags cykelsti på hele strækningen mellem Aalborg og Nibe.

Arbejdet med sagen blev drøftet på et stormøde i Landsbyforeningen, og det blev besluttet, at det spontant opståede arbejde skulle lægges ind i Landsbyforeningens regi.

 

Herefter kom gruppen til at bestå af Peter Gravesen, Søren Thomsen og Gunnar Jensen (Et fjerde aktivt medlem Johnny Agerbo, var i mellemtiden flyttet fra egnen og udgik af gruppen)

 

Hele argumentationen blev præsenteret ved et meget konstruktivt møde mellem medlemmer fra det kommende Teknisk Udvalg i den nye Aalborg Kommune, rådmand Henrik Thomsen og den lokal valgte Mads Sølver samt gruppens medlemmer. Mødet fandt sted i St. Restrup og skoleinspektør Djohn Stagis kørte mødedeltagerne en tur rundt i St. Restrup i skolens bus.

 

Mødedeltagerne fra Aalborg Kommune har æren for, at beslutningen ved den endelige budgetlægning faldt ud til fordel for enkeltrettede cykelstier.

 

Gruppen er nu nedlagt.

 

 

Nogle få før og efter billeder af projektet.

foto: Erik Worm

 

  

Vest mod øst.                                     Den 20-7-2006                                     Øst mod vest

 

02-11-2007 Så røg hækken indtil Børge og Grethe Hangaard.

 

02-11-2007 Dyre tunnelen under vejen ved Nibevej 398 er ved at være færdig.

 

24-3-2008 Nu begynder det at være muligt at se hvordan det kommer til at se ud.

 

Nibevej 398 mod øst.


Resultat

Blandt mange andre aktive menneskers indsats tror vi på, at gruppens arbejde var med til at ændre det oprindelige forslag. Og med indvielsen af anden etape lørdag den 5 september 2009 har vi nu en cykelsti hele vejen til Sønderholm.

 

Mariann Nørgaaard holder den officielle tale ved cykelsti indvielsen.

 

Og så klippede hun snoren en gang mere.


 
 
htdocs   Kvist & Kristensen   P. Rise   Ledig annonceplads   WebHouse ApS