Hvad er markvildtstriber?

Markvildtstribe med gl. græs, kort græs og en nysået vildtager. (Foto: Niels Søndergaard)

Markvildtstribe er en betegnelse for terrænpleje, som kan indeholde flere forskellige elementer. Som det fremgår af navnet, er formålet at tilgodese markvildtet, og dette gøres ved at lave striber med forskellige formål i marken.

Geometrisk set er striben er den mest hensigtsmæssig form, da de er lette at integrere i landbruget, f.eks. ved at placere striben langs et markskel eller midt i marken. Samtidig giver striben den længste omkreds, og skaber dermed variation langs et stort område. Denne variation omtales ofte som ”randeffekt”.

Variation i marken er meget vigtigt, da moderne landbrug oftest består af store monokulturer uden nogen variation, hvilket medfører forringede levevilkår for markvildtet. En markvildtstribe bør være mindst 2 meter bred og består typisk af et eller flere af følgende elementer:

1. Barjordstribe
2. Græsstribe - gl. vegetation
3. Græsstribe – kort vegetativ vækst
4. Insektvold
5. Spildfrø
6. Reduceret: udsæd, gødskning, sprøjtning
7. Vildtafgrøde

Vedligeholdelse af barjordsstribe sker lettest med en harve. (Foto: Niels Søndergaard)

Barjordstribe

Områder med barjord er en forudsætning for at skabe gode livsbetingelser for hønsefugle. Her kan fuglene bale(støvbade) og derved holde fjerdragten i orden, så den kan yde optimal beskyttelse mod kulde. Hvis hønsefuglenes yngel og harekillinger ikke har steder med barjord eller lign., hvor de kan tørre henholdsvis fjerdragt og pels efter en regnbyge risikerer de, at blive svækket og i værste fald at dø. En våd pels eller fjerdragt yder nemlig ikke den optimale beskyttelse mod kulde.

De voksne fugle bruger også områder med barjord flittigt. Hønsefugle baler året rundt. Også de voksne harer opholder sig meget her.

Barjordstriber langs levende hegn og dyrkningsflader fungerer tillige som ledeliner i det åbne land, og sikrer en lettere spredning af vildtet.  

Udfra en planteavlsmæssig betragtning kan en stribe af barjord tjene til at mindske spredningen af rodukrudt fra andre arealer, som eksempelvis levende hegn, brakarealer, udyrkede arealer mv.

Barjordsstriber er en enkle, billige og meget effektive terrænplejetiltag.

Græsstribe - gl. vegetation

Græsstribe – gammel vækst
Striber med gammel græs er vigtige for hønsefugle, da de foretrækker at placere reden her pga. det gode skjul det høje græs giver. Samtidig giver det gamle græs gode overvintringsmuligheder for forskellige insekter, hvilket sikrer bedre fødemuligheder for kyllingerne. Tuedannende græsser som hundegræs, fløjlsgræs og timothe er de mest velegnede græsser, da de giver de bedste overvintringssteder for insekter.

Striber med gammelt græs er en af de nemmeste former for markvildtstriber. Striberne er meget lette at etablere, og kræver ingen vedligeholdelse efter etablering. Samtidig er frøene billige, og kan nemt sås med hånden efter såbedet er etableret. Efter såning bør såbedet tromles for at sikre frøene kommer ordentligt i jorden.

Et spor med kort, slået græs.(Foto: Niels Søndergaard)

Græsstribe – kort vegetativ vækst
Striber med kortklippet græs har 2 formål; føde og mulighed for vildtet kan tørre sig efter regn. Ved at holde græsset kort undgås at sukkerstofferne trækkes ned i rødderne, og de friske skud tilbyder letfordøjelig og energirig føde. Dette er især vigtigt for haren, da den nyeste forskning påpeger, at en af årsagerne til harens tilbagegang er høj dødelighed om sommeren pga. mangel på føde i sommerhalvåret. Hønsefuglene og råvildtet nyder også godt af kortklippet græs, da friske spirer og skud også er vigtige fødekilder for dem.

Kortklippet græs giver kyllinger og harekillinger et sted at tørre sig efter regn, hvilket kan betyde forskellen på liv og død. En våd pels eller fjerdragt yder nemlig ikke den optimale beskyttelse mod kulde, og derfor bør en markvildtstribe altid indeholde et sted hvor vildtet kan tørre sig efter regn.

Insektvold

Insektvold med tuedannende græsser, set fra den ene ende. (Foto: Niels Søndergaard)

En insektvold er i realiteten næsten det samme som et ”gammeldags” markskel, og det er målrettet terrænpleje  for jordrugende fugle, som agerhøns, fasan, vibe og lærke.

Insektvolden består af en græsklædt jordvold, som tjener flere formål i terrænplejen for de jordrugende fugle. Dels opstår der et særligt gunstigt klima for en række insekter, der derved får gode livsbetingelser. Volden fungerer som overvintringssted for en række insekter. Disse forhold gør, at volden bidrager til gode og varierede forekomster af insekter, og dermed til fødegrundlaget for eksempelvis hønsefuglenes kyllinger.
Dels har insektvolden en vigtig funktion ved at fungere som redested for hønsefugle og andre jordrugende arter. Agerhøns og fasaner foretrækker at anlægge rede i ældre græs- og urtevegetation – gerne på en let skrånende overflade – og det er netop disse forhold, insektvolden tilbyder.

Insektvolde er effektive og billige terrænplejetiltag, der er lette at etablere og fjerne igen.

Insektvolde kan have en positiveffekt på skadedyrsangreb i de markafgrøder, der støder op til volden. Volden sikrer nemlig forekomst af rovinsekter, der æder skadedyr i markafgrøder, og dermed mindsker skaderne.

Spildfrø

Spildfrøbrak giver mange blomster og insekter til agerhønskyllinger. (Foto: Niels Søndergaard)

En høstet mark som ligger brak (udyrket) det næste år udgør en nem og billig vildtager. Det er en kendt erfaring blandt mange jægere, at en brakmark er bedst for vildtet de første 1-2 år, og årsagen er enkel:

Strukturen i spildfrøbrakken er åben, hvilket giver varme langs jorden og samtidig dækning fra oven. Den vil spire med selvsåede rester af den tidligere afgrøde, hvilket giver frøføde til efteråret, samtidig med at de vigtige enårige urter som pileurt, hyrdetaske og hanekro får mulighed for at spire. Disse urter kan betragtes for naturens egne vildtafgrøder. Derudover spirer der også mange blomster frem, og de tiltrækker mange insekter. Hønsefuglenes kyllinger lever udelukkende af insekter i de første uger, og de nævnte urter er bl.a. værtsplante for de insekter kyllingerne skal leve af.

Efter et par år udkonkurrerer flerårige ukrudtsarter som tidsler og kvikgræs de enårige urter, og det er da på tide at omlægge spildfrøbrakken.

Hamphanekro i blomst. (Foto: Niels Søndergaard)

Reduceret udsæd, gødskning, sprøjtning

Reduceret udsæd af landbrugsafgrøden, mindre gødskning og mindre/ingen sprøjtning er alle faktorer, der kan hjælpe markvildtet. Ved at anvende disse tiltag opnås en åben landbrugsafgrøde, som lader solens stråler slippe ned gennem afgrøden. Der bliver derfor varmt langs jorden, samtidig med at de enkelte planter får plads til at udvikle sig. Derudover får vigtige enårige urter som pileurt, hyrdetaske og hanekro mulighed for at spire. Disse urter kan betragtes for naturens egne vildtafgrøder. Hønsefuglenes kyllinger lever udelukkende af insekter i de første uger, og de nævnte urter er bl.a. værtsplante for de insekter kyllingerne skal leve af.

Vildtafgrøder

Vildtageren er en meget effektiv form for terrænpleje, da den afhængig af afgrødevalg kan målrettes til de ønskede vildtarter. Ønsker man at tilgodese agerhøns skal vildtageren give dækning samt indeholde afgrøder der giver føde i form af frø og insekter.

Udsædsmængden til vildtagre er betydeligt lavere end for landbrugsafgrøder, og det skyldes at en åben afgrøde er mere velegnet. Den lader solens stråler slippe ned gennem afgrøden og bliver derfor varm langs jorden, samtidig med at de enkelte planter får plads til at udvikle sig. Derudover får vigtige enårige urter som pileurt, hyrdetaske og hanekro mulighed for at spire. Disse urter kan betragtes for naturens egne vildtafgrøder. Hønsefuglenes kyllinger lever udelukkende af insekter i de første uger, og de nævnte urter er bl.a. værtsplante for de insekter kyllingerne skal leve af.

Vildtager med bl.a. solsikke, gul sennep, boghvede og honningurt. (Foto: Niels Søndergaard)

Til toppen